Ordet ”ecojustice” (økologisk retfærdighed) skal være opstået i 1970’erne. Begrebets hovedprincip er overbevisningen om, at ikke-menneskelige livsformer har en værdi, der er uafhængig af menneskers behov for dem. Selma Lagerlöf Selma Lagerlöf (1858-1940) kendte ikke begrebet ecojustice, men hun brugte det diskret. Økokritkere har for længst læst Gösta Berlings saga (1890) og Niels Holgersens vidunderlige […]
Der er ca.100 år mellem Virgils hyrdedigte og Lukas-evangeliet. De to tekster har da også nogle fælles temaer, ikke mindst forestillingen om et guddommeligt barn, der vil indlede nye og bedre tider. Alligevel er Lukas-evangeliet noget helt andet. Et paradigme-skift har fundet sted. Skaberkraften, udviklingskraften, livskraften placeres ikke længere i naturen, men i den kristne […]
Grøn overraskelse Det er første gang, jeg har læst en tekst, der så gennemført har naturen på det øverste plan, og på alle de andre. Virgil (70-19 f. Kr.) skrev sine hyrdedigte (Ekloger) år 40, og har således skrevet i en kultur, der ikke har kristendommen som overbygning. Det samme gælder mange andre tekster, bl.a. […]
JULE-TOPMØDE Ved juletid mødes tre supermagter til intenst samarbejde. De kommer fra hver sin magtposition. Gud hævder, at han har skabt universet. Naturen påstår, at den udviklende kraft ligger i den og er selvkørende. Mennesket mener, det har ret til beherske det hele. De gamle stridigheder er der endnu; men sammen har disse supermagter skabt […]
Grønne øjne Hvis man har ”grønne fingre”, får man planter til at gro og vokse. Hvis man har ”grønne øjne”, lægger man mærke til den ikke-menneskelige natur. Når man læser, koncentrerer man sig om personer, replikker og handlinger og har tendens til at fokusere mindre på alt det andet. Men læser man med ”grønne” øjne, […]
Litteratur og natur Jeg tror ikke, der findes en litterær tekst uden natur. Der vil altid være en plante, en blomst, et træ, et blad, et dyr, en fugl, en fisk, en sommerfugl, en mark, en eng, et hav, en flod, en bakke, et bjerg, en himmel, en sky, en stjerne, en sol, en måne […]
(Tre supermagter 4) Tre timer efter at navnet på årets nobelpristager i litteratur var offentliggjort, stod der 23 personer på venteliste til den ene af Louise Glücks bøger på Hovedbiblioteket i Krystalgade og 18 til den anden. Biblioteket havde kun de to. Boghandlere og Antikvariater havde ingen. Men på Det Kongelige Bibliotek, som har dem […]
(«Tre supermagter» 4) Sten Kaalø: Okay (2020) Bogens titel er Okay, og otte af digtene har overskriften «Okay». Hvorfor og hvordan bliver verden okay i Sten Kaaløs univers? Religiøst okay Hvad er religionens rolle i dette okay? Sten Kaalø er præst; derfor spørger jeg. Svaret er «zeugma», det mest gennemgående litterære greb i […]
(Tre supermagter” 3) Det hele kan være opstået gennem naturprocesser. Ingenting er i så fald blevet skabt. Det er udviklet eller har været der hele tiden. Aristoteles’ naturfilosofi, Darwins udviklingslære og Big Bang er blandt de teorier, der peger i den retning. Naturen ligger underst i den bibelske skabelsesberetning; den bidrager ikke aktivt til universets […]
(”Tre supermagter” 2) Eksistentielt Det kan også forholde sig omvendt. Så er det ikke Gud der har skabt mennesket, men mennesket der har skabt Gud. De to muligheder udelukker gensidigt hinanden. Valget mellem den er eksistentielt. Det lader jeg her ligge. Min interesse som litteraturforsker er et andet […]