At læse med grønne øjne Hvad stiller man som læser op med elverpiger? Læsestrategi: Nyd dem! Hvad gør man med et univers, der strider mod ens virkelighedsopfattelse? Læsestrategi: Lev dig ind det! Hvad nu, hvis man synes, elverpigen er et symbol? Læsestrategi: Argumentér for det. Hvordan finder man ud af, hvad hun […]
At læse med grønne øjne ”Hest betyder hest”. Inspireret af Erica Fudge: Brutal Reasoning (2006, s. 4) har jeg formuleret denne læsestrategi. Andre ”læresætninger”, jeg har brugt i min blog, er ”At læse med grønne øjne”, ”Naturen er ikke bare kulisse, men en central medspiller”, ”Alting hænger sammen med alting”, ”Mennesker er ikke de eneste […]
(At læse med grønne øjne) Mennesker er ikke de eneste levende væsener i folkeviserne. Der er f.eks. også heste. Danmark kan beskrives gennem dem: Vi er kommet af [fra] det land, [hvor] de store klokker ringe, og vi er kommet af det land, [hvor] de store heste springe. (DgF 339, str. 6). Kirkeklokker […]
(At læse med grønne øjne) Harpens kraft (DgF 40) ”Harpens kraft” står centralt i Villy Sørensens artikel om ”Folkeviser og forlovelser”. I visen frygter bruden Blidebro, som hun skal ride over ved sit bryllup. Om denne bro skriver Villy Sørensen: ”[D]en mystiske bro som han [trolden] skjuler sig under kan bedst betragtes som overgangen […]
(At læse med grønne øjne) I 1959 udgav Villy Sørensen (1929-2001) artiklen ”Folkeviser og forlovelser” (i bogen Digtere og dæmoner). Han fokuserede her på ”forlovelses-situationen”, dvs. det tidspunkt i livet, hvor mennesket går fra barndommens uskyld ind i seksualitetens verden. Han viste, at i denne overgangssituation står dæmonerne på spring for at kaste mennesket ud […]
Ordet ”ecojustice” (økologisk retfærdighed) skal være opstået i 1970’erne. Begrebets hovedprincip er overbevisningen om, at ikke-menneskelige livsformer har en værdi, der er uafhængig af menneskers behov for dem. Selma Lagerlöf Selma Lagerlöf (1858-1940) kendte ikke begrebet ecojustice, men hun brugte det diskret. Økokritkere har for længst læst Gösta Berlings saga (1890) og Niels Holgersens vidunderlige […]
Der er ca.100 år mellem Virgils hyrdedigte og Lukas-evangeliet. De to tekster har da også nogle fælles temaer, ikke mindst forestillingen om et guddommeligt barn, der vil indlede nye og bedre tider. Alligevel er Lukas-evangeliet noget helt andet. Et paradigme-skift har fundet sted. Skaberkraften, udviklingskraften, livskraften placeres ikke længere i naturen, men i den kristne […]
Grøn overraskelse Det er første gang, jeg har læst en tekst, der så gennemført har naturen på det øverste plan, og på alle de andre. Virgil (70-19 f. Kr.) skrev sine hyrdedigte (Ekloger) år 40, og har således skrevet i en kultur, der ikke har kristendommen som overbygning. Det samme gælder mange andre tekster, bl.a. […]
JULE-TOPMØDE Ved juletid mødes tre supermagter til intenst samarbejde. De kommer fra hver sin magtposition. Gud hævder, at han har skabt universet. Naturen påstår, at den udviklende kraft ligger i den og er selvkørende. Mennesket mener, det har ret til beherske det hele. De gamle stridigheder er der endnu; men sammen har disse supermagter skabt […]
Grønne øjne Hvis man har ”grønne fingre”, får man planter til at gro og vokse. Hvis man har ”grønne øjne”, lægger man mærke til den ikke-menneskelige natur. Når man læser, koncentrerer man sig om personer, replikker og handlinger og har tendens til at fokusere mindre på alt det andet. Men læser man med ”grønne” øjne, […]